It-firma fordoblede omsætningen med fakturasalg.
Det koster penge at tjene penge, og det oplevede CRM-huset 3C Consult på den hårde måde. I begyndelsen af 2014 blev virksomheden med direktør Henrik Moestrups ord hårdt ramt af arbejde, og det stillede akutte krav til likviditeten. Ikke mindst en enkeltstående kæmpeordre stillede krav til 3C Consults cashflow.
"Vi havde behov for at låne penge, for mange af vores midler var bundet i udestående med kunder, hvor vi reelt kan vente op til 120 dage med at få vores betaling, " fortæller Henrik Moestrup.
Banken hænger fast i fortiden
I første omgang var han i dialog med banken, som godt ville være med - men kun et stykke af vejen. Den primære forhindring bestod i bankernes måde at vurdere virksomhedernes soliditet på.
"Banker er retrospektive - de kigger på gamle regnskaber. Men udfordringen var bare, at tallene for 2012 på ingen måde var retvisende for vores forretning anno 2014, så betingelserne for at låne penge var for skrappe. Det var simpelthen for dyrt og besværligt for os."
Henrik Moestrup, Adm. Direktør 3C Consult
Store kunder = lange betalingsfrister
3C Consults kundeportefølje tæller virksomheder som Deutsche Telekom, Vodafone, IBM og Sony Mobile - alle sammen virksomheder, som lægger store ordrer, men også virksomheder, der typisk opererer med lange betalingsfrister.
"Vi kan eksempelvis have seks personer på en opgave, hvor vi har udlæg på 150.000 kroner om måneden bare til fly og hoteller, og det stiller visse krav til cashflowet. Derfor kiggede vi nærmere på Debtor for at vurdere, om det var en vej at gå i forhold til at få frigivet midler tidligere i processen," siger Henrik Moestrup.
"Fra 2013 til 2014 fordoblede vi både omsætningen og antallet af ansatte, og det skete blandt fordi, vi vandt en ordre på 7 millioner fra en af de store spillere på det danske telemarked. Uden Debtor ville vi ikke have haft kapacitet til at løfte opgaven, og vi havde måttet takke nej, og det havde været en skam,".
Henrik Moestrup, Adm. Direktør 3C Consult
Skepsis gjort til skamme
"For at være helt ærlig var jeg skeptisk til at begynde med. Jeg kendte godt det marked fra USA, og jeg havde ofte ønsket at finde et lignende alternativ til bankerne her i Danmark. Jeg vidste bare ikke, hvad Debtor stod for. Men allerede på første møde stod det klart, at Debtor er yderst seriøse og samtidig utroligt nemme at arbejde sammen med. De har styr på tingene, er "easy going" og stadig seriøse og aldrig mere end et opkald eller en mail væk. Hvor banken kan føles som en tung dyne, hjælper Debtor med at lette presset, og der er intet bureaukrati," siger Henrik Moestrup, der vurderer, at muligheden for at sælge fakturaer har været afgørende for 3C Consults vækstrate de seneste år.